Frugt tilbagekaldes: Solgt i hele landet

28/03/2023

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock
Frugten, der bliver solgt i hele landet, bliver nu tilbagekaldt, fordi den ikke er egnet som fødevare.

Mest læste i dag

Hvis du for nylig har været ude at købe eksotiske frugter, som måske skulle indgå i en smoothie eller måske et lækkert brunchbord, så bør du måske læse med her.

For skulle det være tilfældet, er det vigtigt, at du undersøger dem nøje, da de muligvis kan være en del af tilbagekaldelsen.

Passionsfrugter, som forhandles i Meny, Spar, Let-Køb, Min Købmand, Liva, ABC lavpris, WOLT, Løvbjerg, Gorillas og enkelte butikker uden for kæderne i hele landet, bliver nu tilbagekaldt.

Frugterne er af mærket EAT ME.

Derudover vil man også kunne kende dem ved, at de har følgende Lot nr.: 2629156 og 2632169

Pressemeddelelsen, som Fødevarestyrelsen har udsendt, bekræfter, at det er fødevarevirksomheden Dagrofa, der kalder frugterne tilbage.

Tilbagekaldelsen sker, fordi der er blevet konstateret et for højt indhold af cadmium.

Cadmium findes i mange fødevarer, men i EU er der blevet fastsat en grænseværdi for cadmium.

Passionsfrugterne overskrider altså grænsen, hvorfor de nu kaldes tilbage.

Og som følge af det høje indhold af cadmium, kan en sundhedsmæssig risiko derfor ikke udelukkes.

Her er det afgørende, at forbrugerne ikke har et højt indtag af cadmium igennem længere tid. Det er ikke enkelte måltider, som vil spille den afgørende rolle, men derimod et indtag over længere tid.

I den forbindelse vil man heller ikke opleve akutte symptomer.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt eller at kassere det.

Anbefalet til dig