Frygtelig ulykke: Mor mister livet i forlystelsespark

14/04/2023

Ida Hansson

Foto: Shutterstock
Moren mistede livet, og hendes 7-årige søn blev hårdt kvæstet.

Mest læste i dag

Læreren Luciana Morgado Cerri Teixeira på 42 år, blev kastet gennem luften, da deres kælk ramte en rækværk ved høj fart. Det skriver det britiske medie The Mirror.

Hendes søn - som ikke er blevet navngivet - pådrog sig ansigtsskader ved ulykken i Ski Mountain Park i Sao Roque, Sao Paulo-delstaten, den 8. april.

Han blev først bragt til den lokale Santa Casa-klinik og derefter overført til Sao Francisco Hospital for yderligere behandling.

Hans mor døde af sine kvæstelser på Santa Casa-klinikken, og lokale medier afventer resultatet af en obduktion.

Ski Mountain Park-ledelsen siger, at de samarbejder med politiet i forbindelse med undersøgelse af ulykken.

Forlystelsesparken - der har en kunstig skibakke, kælkebakker og en skøjtebane - var lukket resten af weekenden.

Ski Mountain Park udsendte en udtalelse på sociale medier og sagde:

"Ski Park udtrykker dyb kondolence til ofrets familie. Virksomheden er og vil være til rådighed for familien. Den vil også være til rådighed for myndighederne for at samarbejde med undersøgelsen af hændelsen." skriver Ski Mountain Park på sociale medier.

På forlystelsesparkens hjemmeside beskrives den 350 meter lange kælkebane som en uforglemmelig oplevelse. Gæster i parken har mulighed for at vælge et udvalg af forskellige baner, hvor der både er de simple, men også nogle mere vovede med små bakker og bump. Det var sidstnævnte, som moren prøvede med sin søn.

Dagen efter ulykken dukkede der et rørende opslag op på den afdøde mors Instagram-profil, hvor familien informerede om den kommende begravelse.

 "Vores kære og elskede Lu er gået over til Gud. Du savnes allerede - som en kærlig og beskyttende datter og mor, som en ledsager og engageret hustru, en imødekommende og kærlig søster, en kompetent og eksemplarisk professionel," lød det blandt andet om den afdøde mor.

Anbefalet til dig