Frygter at Danmark bliver det nye Wuhan

04/11/20 17:28

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock
Det kommer efter dagens pressemøde om den muterede coronavirus.

Josephine Fock, Alternatives partileder, mener, at vi kan risikere at blive det nye Wuhan. Det sker efter partilederns orientering af myndighederne om muteret coronavrius. 

Det skriver B.T. 

Det nye arnested for coronavirus

Wuhan har fået en kedelig historie, der skygger for alt andet.

Det er nemlig arnestedet for coronavirus, og nu kan vi i Danmark blive verdenskendt som arnested for en muteret coronavirus. 

Den muterede virus stammer fra minkfarme, hvorefter den har fundet vej til borgere i Nordjylland. 

Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut forklarede på pressemødet, at det værst tænkelige scenarie er, at Danmark kan blive udgangspunkt for en ny verdensomspændende pandemi. 

Kan have stor betydning på vacciner

Det vil samtidig betyde, at de vacciner, der bliver udviklet, ikke vil virke på den muterede virus.

"Statens Serum Institut har vurderet, at vi med den mutation af corona, som vi nu ser i Nordjylland, kan risikere, at effekten af den kommende vaccine bliver svækket eller i værste fald udebliver," siger Mette Frederiksen på dagens pressemøde. 

De har dermed truffet beslutningen om, at alle mink skal slås ihjel. 

Vil dække omkostninger

Regeringen vil støtte minkavlerne med lønkompensation. De vil samtidig dække de faste omkostninger til fulde. Der vil også være fuld dækning til de selvstændige, som ejer minkfarme. 

Ligeledes vil der være kompensation til følgeerhvervene som fødevarecentraler og pelserier. 

"Corona har ramt minkbranchen hårdt og uretfærdigt. Det er vigtigt at sige, at regeringen vil sikre den nødvendige hjælp," siger erhvervsminister Simon Kollerup. 

Regeringen vil torsdag uddybe de restriktioner, der vil blive sat for borgerne i Nordjylland, så virussen inddæmmes.