Så er den gal igen..
Lige nu læser andre
I løbet af sommermånederne har nogle kommuner kæmpet med e.colibakterier i drikkevandet.
Og nu er den altså desværre gal igen. Der er nemlig fundet e. colibakterier i drikkevandet fra Breum Vandværk. Det oplyser Skive Kommune på sin hjemmeside.
Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler derfor, at vandet koges før det drikkes eller bruges i madlavning.
Hvad årsagen til forureningen er vides endnu ikke, men der arbejdes på højtryk for at finde kilden.
Skive Kommune kommer med følgende opfordring til borgerne:
Ved kogning forstås:
-
I en gryde skal vandet »spilkoge« i 1 minut (100 °C).
-
I en elkedel gives en portion vand to opkog med 2-5 minutters mellemrum.
-
Kaffe- og temaskiner kan anvendes, hvis vandet i disse maskiner opvarmes til min. 80 °C.
Brug kogt drikkevand til:
-
Skylning af salat eller andre rå grøntsager, som skal spises rå. I stedet kan skylningen foretages med kogt vand.
-
Tandbørstning – anvend kogt vand. Proteser o. lign. kan ofte renses ved at blive lagt i kogt vand.
-
Opvask i hånden.
-
Rengøring af køkkenborde og skabe, der er i berøring med mad.
Ukogt vand kan bruges til:
-
Madlavning når maden skal koges.
-
Bruse- og karbadning men vær opmærksom på ikke at drikke vandet – gælder måske især børn.
-
Tøjvask
-
Opvask i maskine