Fundet alene ved trafikeret vej: Kunne ikke åbne øjnene

Nyheder
Killingen kunne ikke åbne sine øjne. Foto: Dyrenes Beskyttelse
Pludseligt lagde de mærke til noget langs den trafikerede vej

Lige nu læser andre også

I et nyt opslag på Facebook fortæller dyreværnsorganisationen Dyrenes Beskyttelse om en killing, der blev fundet alene ved en trafikeret vej i Sønderjylland.   "For knap 2 uger siden modtog vores vagtcentral et opkald fra to unge kvinder, der havde fået øje på en lille killing, der løb i rabatten langs en meget trafikeret vej i Aabenraa. Heldigvis lykkedes det dem at indfange killingen, som de derefter tog med hjem i sikkerhed," skriver Dyrenes Beskyttelse, inden de fortsætter:   "Killingen, som i dag har fået navnet Findus, var ekstremt afmagret og dehydreret. Derudover led han af en omgang øjenbetændelse, der var så slem, at han slet ikke kunne åbne øjnene"

Ankommer til stedet

Hos Dyrenes Beskyttelse reagerer man ved at sende den lokale kredsformand af sted, så hun kunne sørge for, at Findus fik den hjælp, som killingen havde behov for.   "Da vores frivillige kredsformand ankom, tog hun Findus med hjem, hvor han nu er i kærlig pleje," fortæller organisationen. Det gik godt. 
"Han begyndte heldigvis hurtigt at spise og drikke, og han har samtidig fået vasket betændelsen ud af sine øjne, så han nu kan se," slår Dyrenes Beskyttelse fast.    Videre i opslaget takker organisationen både de to kvinder og kredsformanden, der alle gjorde en indsats, der var med til at redde Findus' liv
 

Anbefalet til dig