En personlig træner har sagt, at løb på alle fire som en hund hver dag i næsten et år, har givet ham en vanvittig trænet fysik.
Nathaniel Nolan, fra Indiana, har brugt de sidste 326 dage på, at lave den bizarre øvelse, som også har hjulpet med mobilitetsproblemer og smerter, han havde fået efter at have praktiseret calisthenics, jujitsu og breakdance. Det skriver Daily Star.
Han forklarede:
“Jeg led af en masse smerter i mine håndled og hænder og skuldre og den slags.”
Han begyndte, at lave planker og kravle som en bjørn, som nogle eksperter siger forbrænder omkring 100 kalorier hvert tiende minut, hvilket naturligvis udviklede sig til hans nuværende rutine.
“Der kommer ingen inspiration fra nogen form for dyr. Jeg prøver ikke, at efterligne noget,” siger Nolan til ABC News.
Men den unikke træningsform har trukket sammenligninger med menneskets bedste ven, fra hele internettet.
Foto: Privat
Nolan laver nu mindst 30 til 45 minutter af øvelsen om dagen og har udført den i både træningscenteret og offentligt.
Selvom træningen kan se mærkelig ud, siger han, at folk sjældent stopper op for at spørge hvad han laver.
“Stort set aldrig. Mange mennesker undervurderer, hvor lidt folk bekymrer sig om, hvad der foregår omkring dem,” sagde Nolan.
Og det ser ud til, at Nolan ikke bjæffer op ad det forkerte træ med den bizarre teknik.
Han sagde, at han har haft mærkbare ændringer i sin krop.
“De områder, som folk ikke kan se eller som er sværere at bemærke, er de mobilitetsgevinster jeg har haft - hvor meget bedre min krop føles,” sagde han.
Nolan deler endda sine træningsprogrammer på TikTok, hvor han i skrivende stund, har mere end 992 følgere.
Nolans træning involverer også imponerende calisthenics og klatring i træer.
Nu er andre blevet inspireret til selv, at prøve øvelsen og Nolan elsker at se andre prøve deres egen “All Fours Challenge”.