Gælder i alle danske IKEA-varehuse: Møder du op i dette tøj, får du 200 kroner

Nyheder
Foto: Shutterstock
Danskerne har nu en unik mulighed foran sig.

Lige nu læser andre også

De fleste har handlet hos dem før.

Den svenske møbelgigant IKEA er med sine cirka 400 varehuse og mere end 200.000 ansatte fordelt ud over 48 forskellige en storspiller på møbelmarkedet.

Nu vil møbelgiganten dog tilsyneladende også være de største på pyjamasmarkedet.

I hvert fald afholder IKEA den 31. august Danmarks måske største pyjamasfest, når de inviterer hele Danmark til nattøjsfest i alle deres varehuse.

Sådan lyder det på IKEAs hjemmeside, hvor man kan læse, at pyjamasfesten vil byde på lækre mocktails, god loungemusik, godnathistorier for børn og meget, meget mere.

Som altid vil det også under pyjamasfesten være muligt at få gratis indretningshjælp og tips fra søvneksperter til at forbedre sin søvn, og hvis du går derfra med for eksempel en ny seng, kan du faktisk spare 200 kroner på den.

Som en del af arrangementet har IKEA nemlig besluttet at give et såkaldt værdikort på 200 kroner til ALLE, som møder op i enten nattøj eller morgenkåbe.

Derudover får du også gratis morgenmad, hvis du møder op i den korrekte "uniform."

Hvis du vil læse mere om arrangementet og betingelserne, kan du gøre det på IKEAs hjemmeside.

IKEA er en svensk møbelkæde, som blev stiftet af Ingvar Kamprad i Sverige i 1943. Navnet er dannet af forbogstaverne i navnet Ingvar Kamprad Elmtaryd Agunnaryd.

Kamprad åbnede det første varehus i den svenske by Älmhult i 1958, og siden er det gået stærkt. I dag drives IKEA af en hollandsk fond, men det er stadig Kamprad-familien, der styrer milliardvirksomheden.

I Danmark har IKEA seks varehuse i henholdsvis Aalborg, Aarhus, Odense, Taastrup, Gentofte og København. Derudover har kæden mindre butikker og showrooms flere andre steder i landet.

Anbefalet til dig