Flere og flere danskere oplever, at de bliver trukket i deres indkomst, fordi de har gæld til det offentlige, som de ikke har betalt.
Det skyldes, at Gældsstyrelsen er overgået til det nye inddrivelsessystem, der har fået navnet PSRM. Dette system gør det muligt at lønindholde, hvilket betyder, at de kan øge trækprocenten hos dem, der har gæld.
Det har resulteret i, at styrelsen i 2021 har øget brugen af lønindholdelse i kampen med at indkræve penge. I en pressemeddelelse skriver Gældsstyrelsen, at cirka 318.000 borgere i løbet af 2021 blev trukket i deres indkomst.
Af pressemeddelelsen fremgår det også, at det har givet et provenu på cirka 1,6 milliarder kroner. Det er en stigning i forhold til 2020, hvor det lykkedes styrelsen at indkræve cirka 1 milliard kroner gennem lønindeholdelse.
"Gældsstyrelsen er den sidste mulighed for at offentlige kreditorer kan få de penge, som de har til gode. Derfor gør vi selvfølgelig alt, hvad vi kan for at få det til at ske," siger direktør i Gældsstyrelsen, Lars Nordahl Lemvigh.
"Det siger sig selv, at det ikke er nemt, når offentlige kreditorer allerede forgæves har forsøgt at opkræve pengene, men vi har nogle særlige værktøjer i Gældsstyrelsen, der kan løfte opgaven. Lønindeholdelse er en hjørnesten i den indsats."
En gæld bliver overført til Gældsstyrelsen, hvis en offentlig kreditor ikke har fået betaling for deres rykkere. Når gælden overgår til Gældsstyrelsen, vil der igen blive udsendt en rykke, men denne gang med et varsel om lønindeholdelse.
Skyldneren får 14 dages betalingsfrist. Ved manglende betaling vil styrelsen igangsætte en lønindeholdelse på baggrund af vurdering af skyldnerens betalingsevne. Denne har skyldner dog mulighed for at klage over, hvorefter de kan få foretage en ny beregning.
I pressemeddelelsen oplyser Gældsstyrelsen, at der ved årsskiftet var cirka 180.000 borgere i gang med at afdrage på gæld gennem lønindeholdelse. Denne gæld beløber sig til i alt 10 milliarder kroner.
