Gavmilde Postnord udlodder en pengegevinst på 2500 kr.: Dette skal du gøre for at deltage

Af: Mie M.B

|

30/11/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Præmien gives til fem heldige vindere hver uge indtil d.17. december

Lige nu læser andre også

Efter en vild Black Friday tromler juleshoppingen fortsat derudaf. Det er skønt for butikkerne, men det lægger unægteligt et ekstra pres på de mange pakkeshops rundt om landet, særligt i hovedstaden. Hos Kvickly i Spinderiet, Valby, har de ekstra medarbejdere for at tackle den øgede mængde pakker, men udfordringen er stadig enorm, da antallet af indkomne pakker tredobles eller firdobles i de travle perioder, udtaler varehuschef Brian Henriksen til TV 2 Kosmopol.

Den travleste tid for butikker som Kvickly er ugen omkring Black Friday og op til jul. De Samvirkende Købmænd (DSK), der repræsenterer butikker som Min Købmand og Meny, oplever også et overflod af pakker i deres butikker. Administrerende direktør hos DSK, Jannick Nytoft, opfordrer kunder til at hjælpe med at afhente pakker hurtigt og påpeger, at der gøres meget for at håndtere den store mængde, herunder ekstra personale og etablering af udleveringssteder.

Postnord forsøger nu at imødegå pakke kaosset ved at lancere en konkurrence.

Fra den 20. november til den 17. december udlodder Postnord en belønning til de kunder, der henter deres pakke inden for 24 timer. Kunderne deltager herefter automatisk i konkurrencen om et gavekort på 2500 kroner til den pågældende butik, hvor pakken afhentes, og der trækkes 5 vindere hver uge. For mange kunder kan dette ses som en gulerod for at få pakkerne hurtigere væk fra de respektive pakkeshops - og så er en ekstra slat penge op til jul vel aldrig at kimse af.

Anbefalet til dig