Geggo og Cengiz vender tilbage: Her er datoen

Af: Thea Andersen

|

18/09/2023

Nyheder
Foto: Janus/Her Og Nu/Ritzau Scanpix
Foto: Janus/Her Og Nu/Ritzau Scanpix
Har du savnet 'Bryggen'-parret? Så er der godt nyt.

Lige nu læser andre også

Selvom 'Familien fra Bryggen' er et overstået kapitel, er det ikke slut med kendisparret Stephanie, bedre kendt som Geggo, og Cengiz på skærmen.

Ægteparret, som danskerne har lært at kende gennem det populære TV3-program, får nemlig sit eget tv-program.

"We’re back," skriver Geggo i et opslag på Instagram, hvor hun har delt en trailer til deres nye program, som hedder 'Langt fra Bryggen'.

Du kan se traileren herunder.

Programmet handler om parrets flytning fra Bryggen og køb af deres første hus.

For huset skal nemlig renoveres helt, og i de syv måneder, som parret har fået til at skabe deres drømmehjem, får danskerne lov til at følge med på sidelinjen.

Undervejs handler det dog ikke kun om renovering.

For særligt Stephanie oplever mange forandringer i sit familieliv, da en ukendt bror dukker op, skriver BILLED-BLADET.

'Langt fra Bryggen' kan ses fra den 5. oktober på Viaplay og TV3.

Anbefalet til dig