De fleste smider den tomme toiletrulle ud, når der ikke er mere papir tilbage - men faktisk er der en lang række, af geniale tricks, som du kan bruge de tomme paprør til i din hverdag.
Holder til ledninger
Har du også en skuffe som altid roder? Måske især med forskellige ledninger - som altid er knudret sammen og flyder.
Så er en tom toiletrulle et genialt trick, til at få styr på den slags. For at gøre det hele endnu lettere for dig selv, når der er styr på skuffen, så kan du skrive på rullen hvad ledningen er til.
Foto: Pinterest
Til støvsugning
De fleste støvsuger ret ofte i hjemmet - og derfor ved de fleste også, at der er nogle steder som bare er svære at nå med støvsugerrøret. Man kan nemlig nemt forlænge støvsugerens mundstykke, med en tom toiletrulle.
Foto: Pinterest
Mobilholder
Hører du til dem, som er glade for DYI (Do it yourself, red.) projekter - så kan du kaste dig ud i, at lave din egen mobilholder.
Klip et lille hul i toiletrullen og skub fire tegnestifter igennem og vupti - så har du en ny mobilholder. Så kan du udsmykke den med farve og sætte dit helt eget personlige præg.
Foto: Pinterest
Fuglefoder
Har du sultne fugle i haven? Så kan du rulle toiletrullen ind i fuglemad og hænge den op i et træ. Så er der mad til fuglene og rulle gik ikke til spilde. Du kan putte jordnøddesmør på rullen først, inden du ruller den i fuglefrø.
Foto: Pinterest
Fin gaveæske
I juletiden eller når der er fødselsdag, så kan du også lave en fin gaveæske ud af toiletrullen. Vikl toiletrullen for at få den perfekte gave. På med lidt fine farver og lidt bånd, så er du hjemme!
Foto: Pinterest
Holder til gavepapir
De fleste kender sikkert problemet med, at gavepapir tager flugten og ruller afsted, og lige pludselig er det helt rulle ud og en masse papir går til spilde - det slipper du for med dette simple trick.
Foto: Pinterest
Til at tænde grillen
Når det er sommer, kan du også bruge rullerne til at starte grillen.
Toiletruller kan bruges til at starte grillen. Put aviser eller papir i rullerne, så har du noget som brænder længere. Miljøvenligt og smart!
Foto: Pinterest
Garnsamler
Strikker du - og har du en masse garn som er på afveje, så kan du med dette trick nemt få styr på det. Sæt en toiletrulle fast i elpiskeren, lav et hak i rullen, træk garnet ind og sæt elpiskeren i gang. Sådan får du styr på garnet på ingen tid!
Foto: Pinterest
Ideelt til planter
Kunne du godt tænke dig, at dyrke dine egne planter? Så kan du også gøre dette, i en tom toiletrulle. Nemt og miljøvenligt. Fyld den tomme toiletrulle med jord og plant hvad du føler for. Det er perfekt til eksempelvis spirer, ærter, hestebønner eller sukkerærter.
Foto: Pinterest
Krøllet hår
Skal du have fine krøller? Så kan du også bruge de tomme ruller som curlere i håret. Brug dem som curlere og sæt dem fast med hårnåle.
Foto: Pinterest
Få styr på tegnegrej
Tegner du - eller gør dine børn? Så kender du måske til det problem med, at blyanter og tuscher vælter rundt. Med dette nemme trick kan du nemt holde styr på dem. Find en kasse, put toiletruller ned i og fyld dem op med blyanter og tuscher.
Foto: Pinterest
Dejlig duft på badeværelset
Et sidste nemt og enkelt trick, til en dejlig duft på badeværelset.
Tag lidt duftolie, æterisk olie med valgfri duft og hæld lidt ned i rullen, så får du en frisk og herlig duft som holder længe!
Foto: Pinterest