Den 28. maj kan Kathrine og Michael fejre deres 3 års bryllupsdag.
De sagde i 2018 ja til hinanden i det populære DR-program Gift ved første blik". De sagde faktisk som det yngste par nogensinde det store ja til hinanden, uden at kende noget som helst til hinanden på forhånd. Faktisk er deres første møde også der hvor de siger ja til hinanden.
Før deres store ja i kirken og den efterfølgende bryllupsfest, er parrene blevet matchet ud fra deres baggund, holdninger og livsindstillinger af et hold eksperter, der består af en præst, en antropolog og to psykologer.
Parret sagde ja til hinanden i Gift ved første blik. Foto: Michael&Kathrine.dk
Hos Michael og Kathrine ramte eksperterne plet. Parret klikkede fra første sekund og de bor i dag sammen i Odder. Parret har også ophævet den ægtepagt, som produktionsselskabet sørger for, at begge parter underskriver inden de siger ja i kirken, således at man hver især beholder sit eget i tilfælde af at de efterfølgende skilles.
Men parret er ikke i tvivl om, at det skal være de to - og derfor afslørede de for nyligt på Instagram, at denne er ophævet.
Der er dog også sket en anden stor ting for især Michael. Han har nu nemlig langt om længe fået kørekort. Det afslører han på sin Instagram-profil.
Det er noget som Michael er særdeles glad for - og han fortæller også om fejringen af det nyhvervede kørekort.
Sådan blev det fejret
"Så fik jeg kørekortet. Det blev selvfølgelig fejret på den mest kliche måde nogensinde - ved at køre hen til den nærmeste McDonalds," skriver han til billedet hvor han jubler.Foto: Michael Harders/ Instagram
Lykønskningerne er allerede strømmet ind.
"Og du klarede McDrive uden buler tænker jeg. Tillykke."
"Du har mere mod end mig. Jeg har haft kørekort i 2 mdr og tør stadig ikke køre i drive in."
"Måske skal det lige tilføjes, at der rent faktisk er ret langt fra Odder til den nærmeste McDonalds. Tillykke med kortet."
Disse tre er blot få af de kommentarer, der allerede er kommet til Michaels opslag, siden han postede det i går.
Du kan se hele opslaget her.