Gigantfirma bliver hevet i retten: Dårlige arbejdsforhold førte til brækket ben

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
De farlige arbejdsforhold har nu ført til en retssag efter ulykke

Lige nu læser andre også

Hvis du har undret dig over hvor mange kræfter en gaffeltruck besidder, så kan en uheldig lagermedarbejder hos DHL besvare spørgsmålet for dig.

Det verdensomspændende fragtfirma er nemlig blevet hevet i retten, efter en ansat på deres lager i Taulov ved Fredericia kom slemt til skade, da han blev påkørt af det store køretøj, skriver Se og Hør.

Ulykken fandt sted, ved at lagermedarbejderen kørte på en stabler ud foran en gaffeltruck, der førte til en alvorlig påkørsel. Den uheldige lageransatte måtte sygemelde sig fra jobbet, med et brud på både højre ben og ankel.

Nu vil anklagemyndigheden opkræve en bøde af fragtgiganten på hele 120.000 kroner ved Retten i Kolding.

Ulykken har ført til at DHL er blevet tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

Ifølge anklageskriftet kunne ulykken have været undgået, havde der været klare retningslinjer for færdsel på lagerets køregange.

Anklagemyndigheden har nu rejst tiltale mod fragtvirksomheden, der får mulighed for at forsvare deres sag i Retten i Kolding.

“Vi udtaler os ikke om igangværende sager, hvorfor vi desværre ikke kan udtale os om denne konkrete sag” fortæller Susanne Kristensen, kommunikationschef for DHL Danmark.

Anbefalet til dig