Gjensidige og Gouda Rejseforsikring skifter navn

Af: Thea Andersen

|

25/01/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Rejseforsikringskunder hos Gjensidige og Gouda Rejseforsikring skal fremover søge assistance hos Gjensidige Travel Assistance og anmelde rejseskader i Gjensidige Travel Claims.

Lige nu læser andre også

Gjensidige og Gouda Rejseforsikrings fælles alarmcentral har i mange år gået under navnet ‘Vores Alarm’ i Danmark, og hvert år betjener alarmcentralen mere end 65.000 opkald og håndterer over 20.000 sager.  

Men fra den 27. februar skifter alarmcentralen navn til Gjensidige Travel Assistance, mens Gjensidige Rejseskade skifter navn til Gjensidige Travel Claims. Det sker for at give Gjensidige og Gouda Rejseforsikring en stærkere identitet, der skaber tryghed og klarhed for vores kunder og internationale samarbejdspartnere.  

Det skriver Gjensidige i en pressemeddelelse.

Selvom alarmcentralen ikke fremover hedder Vores Alarm, så vil kunder i Gjensidige og Gouda Rejseforsikring ikke mærke forskel i den service de modtager i dag, forklarer Lene Ovesen, der er direktør i Rejseskade hos Gjensidige.  

“At vi ændrer navnet, betyder ikke noget for vores DNA i Alarmcentralen og Rejseskade, hvor vi stadig vil være dem, der kender kunden bedst og involverer os mest. Det skal komme til udtryk i vores professionelle og empatiske dialog med vores kunder og deres familier. Navneskiftet sker for at styrke vores position i markedet som forsikringsselskab med egen alarmcentral.” 

Den nye, fælles identitet skal også sikre, at Gjensidige og Gouda Rejseforsikring fortsat er en attraktiv partner på det kommercielle marked.  

“Vi ved, at vores alarmcentral har en stor betydning for vores Commercial kunder, og jeg er er sikker på, at en ny og fælles identitet kommer til at bidrage til, vi får en stærkere profil i markedet og ikke mindst ud mod alle vores internationale samarbejdspartnere,” siger Lene Ovesen.  

Anbefalet til dig