Gjorde uhyggeligt fund: Kvinde lå død på skinner

Af: Thea Andersen

|

14/11/2022

Nyheder
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
I weekenden blev en kvinde fundet død nær skinnerne på Svendborgbanen.

Lige nu læser andre også

Tidligt søndag morgen blev en kvinde fundet død nær skinnerne på Svendborgbanen ved jernbanebroen på Brydegårdsvej.

Det oplyser Torben Jakobsen, vagtchef ved Fyns Politi, ifølge Fyens Stiftstidende.

"Vi er desværre blevet sendt ud til endnu en personpåkørsel her i weekenden, fortæller han med henvisning til den unge kvinde, der døde natten til lørdag i Odense," fortæller vagtchefen og tilføjer:

"En lokofører finder omkring klokken 07.15 kvinden med skader, der er uforenelige med liv. Vi er nu i gang med at undersøge, hvad der sket."

Politiet foreløbige teori går dog på, at kvinden blev påkørt af et tidligere afgået tog, der havde retning mod Odense, oplyser mediet.

Kvinden er blevet identificeret

Det er lykkedes politiet at identificere kvinden, og der er tale om en 57-årig kvinde.

Hendes pårørende er nu blevet underrettet.

Anbefalet til dig