Glædelig påske: 1,2 millioner danskere får adgang til 50 gratis tv-kanaler

Nyheder
I påsken får mange danskere rig mulighed for at hygge sig foran fjernsynet. Foto: Shutterstock
Henover påsken får 1,2 millioner danskere mange ekstra kanaler.

Lige nu læser andre også

Regeringen opfordrer til, at man også holder sig hjemme i stuerne i løbet af påsken, så smittekurven knækkes. Indtil nu har danskerne været gode til at holde sig indendøre, men det stiller også et markant krav til underholdning. Internetforbruget stiger og streamingtjenesterne trawles igennem.

Det gør tv-selskabet Yousee nu noget ved. I påsken gør de nemlig 50 kanaler gratis for alle deres kunder. Det fortæller selskabets direktør til Recordere.dk

“Vi forventer, at efterspørgslen efter nyheder og underholdning vil stige i påsken, hvor endnu flere danskere vil være hjemme. Vi er derfor rigtig glade for at kunne åbne op for stort set alle vores tv-kanaler hen over påsken. Det betyder bl.a., at vores kunder vil få adgang til alle tv-kanaler fra TV 2, NENT og Disney. Samt en lang række tv-kanaler, hvor de bl.a. kan fordybe sig i historie- og naturprogrammer eller finde ny underholdning til børnene," udtaler Jacob Mortensen, som er direktør for YouSee. 

Sådan får du kanalerne

Siden danskerne blev stemt hjem tidligere i marts, har Yousee set en stigning i 20 procent i streamingforbruget på tværs af selskabets platforme. Hverdagsforbruget  ligger nu på samme niveau, som weekender under normale omstændigheder. 

Yousee fortæller, at de gratis tv-kanaler vil være tilgængelige fra 3. - 17. april. De bliver automatisk tilføjet til kanallisten. Kanalerne bliver både tilgængelige på tv-boks, YouSee TV & Film samt på web-tv.

 

Anbefalet til dig