Glædeligt nyt til disse danskere: Ekstra udbetaling på over 4.000 kroner

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Et hav af danskere har fået lidt ekstra på kontoen.

Lige nu læser andre også

Måske har du flere penge på kontoen, end du går og tror.

Sagen er nemlig den, at maj måned, som netop har passeret, ofte er lig med højere tal på lønsedlen.

Det er nemlig her, at de fleste lønmodtagere modtager det famøse ferietillæg.

En ekstra udbetaling for mange, men samtidig en potentiel skattemæssig faldgrube, advarer skatteekspert fra Skatteguiden.

Det fremgår af en pressemeddelelse, redaktionen har modtaget.

Hvorfor får man ferietillæg? 

Historisk har der været to ferieordninger - ferie med løn og ferie uden løn. Det udviklede sig til, at man enten fik ferie med løn eller 12,5 procent af lønnen som feriepenge.

Det viste sig dog, at 12,5 procent i feriepenge faktisk gav en højere samlet udbetaling end ferie med løn.

For at udligne forskellen blev det ved lov besluttet, at lønmodtagere med ferie med løn også skal have et ferietillæg på mindst 1 procent af deres ferieberettigede løn.

“Det er i bund og grund et spørgsmål om ligestilling mellem forskellige ferietyper. Ferietillægget sikrer, at ingen bliver økonomisk stillet dårligere, bare fordi de har ferie med løn fremfor feriepenge,” forklarer Sepehr Izadi, der er skatteekspert i Skatteguiden. 

Hvordan beregnes ferietillægget? 

Det er arbejdsgiveren, der udbetaler ferietillægget, og det udgør typisk 1 procent af den ferieberettigede løn optjent i ferieåret.

Nogle overenskomster eller individuelle aftaler kan dog give ret til et højere tillæg, fx 1,5 procent eller helt op til 3 procent. 

Udbetalingen sker typisk i maj måned for ferie optjent fra december til maj, og i august måned for ferie optjent fra juni til august.

Derfor har du med al sandsynlighed allerede modtaget pengene.

Det betyder, at en gennemsnitlig dansker med en månedsløn på f.eks. 35.000 kroner og et ferietillæg på 1 procent, kan forvente en ekstra indkomst på 3.150 kroner i maj, og en ekstra indkomst på 1.050 kroner i august måned. 

Skattemæssige konsekvenser: “Mange bliver overraskede” 

Ferietillægget er skattepligtigt, og hvis det ikke allerede er indregnet i forskudsopgørelsen, kan det føre til, at skatten pludselig ikke passer. 

“Maj kan ende som en måned med en usædvanligt høj indkomst. Og hvis det ikke er taget højde for i din forskudsopgørelse, kan det resultere i restskat året efter,” advarer Sepehr Izadi, der er skatteekspert i Skatteguiden. 

Han anbefaler derfor, at man tjekker sin forskudsopgørelse, så man sikrer, at den stemmer overens med ens faktiske indkomst.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Eksperter advarer: Din telefon er blevet hacket, hvis den gør dette Hvis hackere har haft fat i din telefon, efterlader de spor - og her er de.

Anbefalet til dig