Glædeligt nyt til knap 1 million danskere: Får rabat på 2.000 kroner

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Næsten 1 million danskere får nu en rabat, der giver flere penge mellem hænderne.

Lige nu læser andre også

Der er nu glædeligt nyt til en meget, meget lang række danskere, der nu kan se frem til at få en stor rabat, som vil give dem flere penge mellem hænderne.

Sagen er den, at Nykredit-koncernen præciserer forventningerne til 2023 og forventer et resultat efter skat for 2023 på cirka 10,9 milliarder kroner, der er i toppen af de udmeldte forventninger til årets resultat på 10-11 milliarder kroner.

Året bliver nu det bedste år nogensinde, og dermed er det tredje år i træk, at Nykredit leverer et rekordresultat - og det er nu noget, der kommer svimlende 900.000 boligejere til gode.

Sådan skriver Nykredit i en pressemeddelelse.

De seneste års gode resultater kommer også kunderne til gavn. Nykredit er som noget helt særligt ejet af en forening af kunder – Forenet Kredit.

Det betyder, at når det går godt for Nykredit, kan det komme kunderne til gode i form af en række fordele.

Sådan beregnes rabatten

Årets stærke resultat betyder, at Totalkredit har valgt at hæve KundeKroner, der er en rabat på bidragsbetalingen, fra 0,15 procent årligt til 0,20 procent årligt for privatkunder i 2024 og 2025.

Rabatten beregnes af restgælden.

BoligRabat, der er en rabat på udvalgte boliglån i Nykredit Bank, forhøjes tilsvarende. Forhøjelsen har virkning fra 1. januar 2024.

Dermed bliver det billigere for over 900.000 boligejere at være kunde i et foreningsejet realkreditinstitut, der med de nye satser får yderligere 500 kroner i KundeKroner per år og dermed får 2.000 kroner årligt i rabat på bidragssatsen per lånt million per år.

"Det står nu klart, at året bliver det bedste nogensinde. Det er meget tilfredsstillende. Vi har de seneste år oplevet fremgang og kundevækst i både Totalkredit og Nykredit Bank, og vi har generelt opnået styrkede markedsandele i alle dele af forretningen. Derfor er vi stolte af, at vi endnu en gang kan vise kunderne, at det betaler sig at være kunde i et foreningsejet realkredit- og pengeinstitut, ved at hæve KundeKroner og BoligRabat og gøre det billigere at være boligejer", udtaler koncernchef, Michael Rasmussen.

Præciseringen bunder i vækst på tværs af forretningen gennem hele året, som har betydet, at den underliggende forretning har udviklet sig mere positivt end forventet.

Præciseringen bunder også i medvind fra et generelt højt renteniveau. Vi må dog forvente, at medvinden fra de stigende renter vil aftage over tid.

Nykredit Bank præciserer sine forventninger til et resultat efter skat for 2023 på cirka 3,4 milliarder kroner.

Totalkredit præciserer sine forventninger til et resultat efter skat for 2023 på cirka 3,5 milliarder kroner, der er i toppen af de udmeldte forventninger på 3-3,5 milliarder kroner.

Nykredit-koncernen offentliggør som planlagt årsrapporten for 2023 7. februar 2023. Her vil Nykredits ledelse stå til rådighed for uddybende kommentarer.

Anbefalet til dig