GLS advarer: Klik ikke på linket

Af: Thea Andersen

|

01/08/2023

Nyheder
Foto: PR GLS
Foto: PR GLS
Nu kommer GLS med endnu en advarsel.

Lige nu læser andre også

- Vi ser desværre en masse forsøg på svindel i GLS´ navn i forbindelse med handler på Facebook, DBA m.fl. hvor "køberen" vil sende et "GLS-postbud" hjem til dig med pengene kontant og afhente varen.

- GLS håndterer på INGEN måde overlevering af betaling for pakker i forbindelse med udlevering eller afhentning.

Sådan skriver GLS, der nu igen må advare om svindlere, der sender falske mails ud til danskerne.

Advarslen er blevet sendt ud gennem Forbrugerrådet Tænks app 'Mit Digitale Selvforsvar', der hjælper danskerne med at være sikker online.

Hvis du f.eks. giver "køberen" din e-mailadresse, vil du umiddelbart efter modtage en falsk mail.

I denne mail opfordres du til at betale et såkaldt "forsikringsgebyr" for at modtage pakken.

"Kære kunde [...] Vi informerer dig om, at vi har registreret en postanvisning i dit navn for et beløb på xx kr i en af vores filialer og venter på forsikringsgebyrer for forsendelsen," står der blandt andet i mailen, som du kan se et billede af herunder.

Det er dog vigtigt at bemærke, at GLS ikke opkræver forsikringsgebyrer, og at mailen er falsk.

- Denne mail er IKKE fra GLS og GLS opkræver IKKE "forsikringsgebyr".

- Klik IKKE på linket i mailen.

Foto: Mit digitale selvforsvar (gratis app)

Derudover opfordrer GLS til at være opmærksom på, hvem du deler dine personlige oplysninger med.

Hent 'Mit digitale selvforsvar' i App store eller Google Play

Mit digitale selvforsvar er gratis og findes til både iOS og Android-enheder.

Download Mit Digitale Selvforsvar i App Store

Download Mit Digitale Selvforsvar i Google Play

Anbefalet til dig