Black Friday og juleindkøb spiller begge en stor rolle i, at nethandlen er i årets højsæson.
Det betyder også travlhed for pakkebudene, der skal levere alle pakkerne.
Hos GLS kommer travlheden dog ikke alene - med den følger adskillige svindelforsøg.
Derfor kommer de nu med en advarsel på "Mit digitale selvforsvar" til de mange, der venter på en pakke.
Sagen er den, at mange i øjeblikket modtager e-mails om, at GLS ikke kunne levere deres pakke, og at de igen skulle betale leveringsgebyret.
Ovenstående e-mail er falsk, selvom svindlerne tydeligt efterligner GLS' rigtige e-mails.
"Husk, at GLS IKKE opkræver ekstra leveringsomkostninger. Klik IKKE på linket og indtast IKKE dine personoplysninger. Hvis du er i tvivl, så slå pakkenummeret op i GLS-appen, på vores hjemmeside eller kontakt vores kundeservice," skriver GLS i advarslen.
Du kan se et eksempel på svindelnummeret herunder:

Foto: GLS