Bilister kan glæde sig
Lige nu læser andre
Bilen er for mange danskere en af de største faste udgifter i hverdagen.
Forsikringer, brændstof, afgifter og værditab kan hurtigt løbe op og gøre bilhold til en tung post i privatøkonomien.
Netop derfor følger mange udviklingen på bilmarkedet tæt, især i en tid hvor mange i forvejen oplever pres på økonomien.
Alligevel viser nye beregninger, at det lige nu er usædvanligt billigt at eje bil i Danmark.
Ifølge FDMs årlige bilbudget har det ikke været billigere at holde bil i hverken de seneste 25 eller 35 år.
Læs også
Tallene dækker alle væsentlige udgifter og sammenligner både benzin og elbiler i flere prisklasser.
Elbiler ændrer regnestykket
En stor del af forklaringen skal findes i elbilernes fremmarch.
Afgiftsvenlige modeller og midlertidigt bortfald af elafgiften har gjort elbiler markant billigere i drift end benzinbiler.
Samlet set kan bilejere spare over 10.000 kroner om året ved at vælge en elbil frem for en benzinbil i samme prisklasse.
“Helt som de senere år viser FDMs bilbudget, at elbiler er billigst at eje. Det skyldes især de lavere udgifter til el,” siger forbrugerøkonom i FDM Ilyas Dogru i en pressemeddelelse.
Læs også
Samtidig peger han på, at benzinpriserne på længere sigt kan stige som følge af EU’s kvotesystem, hvilket yderligere kan presse udgifterne op for ejere af benzinbiler.
Værditabet giver panderynker
Selvom det lige nu er billigt at køre bil, er fremtiden mere usikker.
Den største udgift ved bilhold er fortsat værditabet, og her er billedet blevet mere uforudsigeligt.
Nye bilmærker, aggressive kampagner og en stor import af brugte elbiler fra Europa har ændret markedet markant.
“Den største post på bilbudgettet har gennem alle årene været værditabet. Men hvor det tidligere udviklede sig stabilt, er der i dag mange flere faktorer, som kan påvirke bilernes værditab,” siger Ilyas Dogru.