Godt nyt fra DMI

Af: Thea Andersen

|

01/09/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Er du typen, der godt kan lide sol, så er der gode nyheder.

Lige nu læser andre også

Torsdag blev en våd og skyet dag med en del regn eller byger, samt lokale skybrud i Nordjylland og Nordsjælland. Særligt Aggersund i Nordjylland blev ramt hårdt, da der faldt hele 24,6 millimeter regn på blot 25 minutter. Også Furesø/Gentofte-området fik skybrud.

I løbet af torsdag aften og natten til fredag har også Møn og Bornholm haft besøg af tordenbyger, som stedvis har bragt mere end 30 millimeter regn med sig over de to døgn.

Men nu er lavtrykket rykket videre til det østlige Sverige, hvilket betyder, at vi kommer til at få en 'flot start på efteråret'.

Sådan lyder det fra meteorolog ved DMI Erik Hansen i 'meteorologens kommentar'.

Ifølge Erik Hansen starter dagen med tågebanker og i den østlige del skyer, som er ledsaget af spredt regn eller byger. Dog vil det i løbet af dagen klare op med nogen eller en del sol.

Temperaturer ventes at nå op på hele 22 grader.

Og det 'flotte efterårsvejr' fortsætter

Hen over weekenden opbygges et stor højtryk over det Centraleuropa, hvilket giver dage med tørt vejr og temperaturer over 20 grader. Så selvom kalenderen nu siger efterår, så er det altså for tidligt at pakke 'sommertøjet' væk.

Lørdag bliver flot med en del sol.

Det er dog med at nyde det, for i løbet af søndagen vil flere skyer trække ind over landet vestfra.

Anbefalet til dig