Godt nyt: Populært DR-program vender tilbage med 10. sæson

Af: Thea Andersen

|

18/09/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Nu er der godt nyt til alle 'Gift ved første blik'-fans.

Lige nu læser andre også

Jagten på kærligheden kan være svær. I det populære DR-program 'Gift ved første blik' forsøger et hold af eksperter efter grundige tests og samtaler at matche to fremmede, der begge drømmer om mere kærlighed i deres liv.

Nu søger DR og Snowman Productions, der står bag programmet, nye deltagere til en ny sæson, som bliver den tiende i rækken.

Det skriver BILLED-BLADET.

Efter otte sæsoner uden nogle egentlige matches har programmet fået tre nye eksperter, som tager nye metoder i brug. I niende sæson, som netop nu ruller over skærmen på DR, bruges blandt andet matchmetoden NEO-PI-3, der er en af de mest benyttede tests i verden for at afklare personlighedstype. Denne metode i kombination med samtaler og hjemmebesøg har dannet grundlag for denne sæsons match.

Derudover har eksperterne besluttet at sænke presset på de medvirkende, som for eksempel ikke længere skal overnatte sammen på bryllupsnatten og får pauser undervejs.

Der er således håb om, at det denne gang - og i den nye sæson - vil lykkedes for parrene.

For at deltage skal du kunne nikke genkendende til følgende:

  • Du er over 25 år gammel og bor i Danmark

  • Du er klar til et seriøst forhold

  • Du er villig til at afsætte den nødvendige tid til at lære et nyt menneske at kende

  • Du er ærlig, åben og reflekterende og har lyst til at udvikle dig som menneske

  • Du har mod på at lade dedikerede eksperter tage stilling til, hvad der vil være en god fremtidig partner for dig

Hvis du har brug for hjælp i vejen mod den store kærlighed og har lyst til at deltage i programmet, så kan du sende en mail til gift@snowmantv.dk.

Anbefalet til dig