Godt nyt til 2.000 boligejere: 37 millioner kroner på vej

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
2.000 danske boligejere kan glæde sig over, at der er 37 millioner kroner på vej til dem.

Lige nu læser andre også

Mere end 2.000 danske boligejere har fået tilsagn om tilskud på omtrent 37 millioner kroner. Tilskuddet er øremærket til køb af varmepumper.

Det oplyser Energistyrelsen på det sociale medie X ifølge Ritzau.

Der har været åben for ansøgninger til puljen om tilskud til varmepumper omkring et døgn. Mange har ansøgt om at få et sådant tilskud, og mere end 2.000 er allerede blevet godkendt til det.

"Over 2000 boligejere kan nu tale med deres VE-godkendte installatør, få opsat en varmepumpe og bidrage til kampen mod fossile opvarmningskilder," skriver Energistyrelsen.

Der blev åbnet for muligheden for at sende elektroniske ansøgninger til puljen tirsdag morgen. Det var der mange, der ønskede at gøre. Faktisk var der så mange, der ville sende sin ansøgning, at det skabte stor kø.

På grund af tekniske problemer blev køen sat på pause i flere timer. Derfor var det ikke muligt for alle dem, der ville ansøge at få sendt deres ansøgning.

Heldigvis blev der åbnet for nye ansøgning onsdag morgen, hvor et stort antal boligejere igen sad klar ved tasterne, for at kunne sende deres ansøgning afsted.

For at være berettiget til at modtage dette tilskud, er det et krav, at der søges til en helårsbolig i et område, hvor der ikke er fjernvarme eller planer om det.

Puljen giver tilskud på 17.000 kroner ved skift til luft til vand-varmepumpe. Vælger man i stedet at investere i en dyrere jordvarmepumpe, vil man være berettiget til at få et tilskud på 27.000 kroner.

Er man allerede gået i gang med at købe en varmepumpe, kan man ikke sætte dette i bero, for at få et tilskud. I et sådant tilfælde kan man ikke få del i denne pulje.

Det samme gælder i øvrigt, hvis man allerede har indgået en aftale med en leverandør. Når alle 236,1 millioner kroner i puljen er blevet afsæt, bliver der lukket for nye ansøgning.

Man har valgt at dele pengene ud efter først til mølle-princippet. Derfor er det en god idé at få ansøgt hurtigst muligt, hvis man har planer om dette.

Anbefalet til dig