Godt nyt til alle Matador-fans: Stor nyhed afsløret

26/11/2020

Sarah Steenfeldt

Du kan se Matador på DR tv. Foto: DR
Er du vild med den ikoniske tv-serie? Så er der gode nyheder.

Mest læste i dag

I 24 afsnit følger vi livet i den danske fiktive provinsby Korsbæk, gennem 1930’erne og 1940’erne. Serien rullede over de danske tv-skærme for første gang i 1978 til 1982 og er sidenhen blevet set igen og igen af danskerne. 

Serien er den hidtil mest populære danske tv-serie og er desuden vist i mange europæiske lande.  

Men selvom der har været skrevet og fortalt meget om Matador gennem tiden, så er der stadig historier om den ikoniske serie, der endnu ikke er blevet fortalt. Men det bliver der ændret på nu. Det skriver BILLED-BLADET.

For i en ny bog, fortælles der nu hidtil ukendte historier om den elskede serie. Forfatterne bag bogen er Christian Monggaard, som er forfatter og filmredaktør ved Dagbladet Information, og Jacob Wendt Jensen, som er forfatter og filmkritiker. 

Bogen deler samme titel som serien - netop Matador. 

Helt nye historier er kommet frem

Der er tidligere skrevet mange bøger om serien, som Lise Nørgaard og Erik Balling stod bag. Men det er alligevel lykkedes de to forfattere at få fundet nye historier frem. 

“Der er skrevet mange bøger om Lise Nørgaard og Erik Ballings Matador. Alligevel har vi fundet adskillige historier, som ikke har været fremme før. På den måde er der både læsestof til alle dem, der har set serien en enkelt gang og dem, der virkelig vil nørde,” fortæller Jacob Wendt Jensen i en pressemeddelelse. 

Gennem over 40 interviews med både skuespillere og de folk som stod bag kameraet, heriblandt Lise Nørgaard, Ghita Nørby, Malene Schwartz og den nu afdøde komponist Bent Fabricius Bjerre, samt Erik Ballings højrehånd Bo Christensen.

I bogen bliver det blandt andet afsløret, hvad Maude Varnæs hed manuskriptets allerførste udgaver og hvad det kostede at producere serien.

I bogen som vejer knap tre kilo, finder man blandt andet også mere end 300 illustrationer. Den blev udgivet i går, den 25 november af forlaget Book Lab.

 

 


 

Anbefalet til dig