Godt nyt til Caroline Wozniacki og Christian Eriksen: Så mange penge tjener de

Af: Lucas Andreas

|

31/05/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Firmaet, som de to atleter er medejere af, har haft et godt år.

Lige nu læser andre også

De to populære sportsstjerner, Christian Eriksen og Caroline Wozniacki, er ikke kun succesfulde på banen.

Det er i forvejen ikke nogen hemmelighed, at indtjening gennem deres respektive sportskarreirer ikke er hvad, der har holdt dem søvnløse om natten.

Men det er altså ikke kun på hhv. tennis- og fodboldbanerne, at de to har succes.

Det er nemlig også i erhvervslivet.

Som medejere af virksomheden State Drinks, der producerer energidrikke, kan de nu glæde sig over en imponerende økonomisk fremgang.

Virksomheden har netop offentliggjort sit regnskab for sidste år, og tallene taler for sig selv.

State Drinks oplevede en markant omsætningsvækst på 40 procent sammenlignet med året før, hvilket resulterede i en bruttofortjeneste på knap 11 millioner kroner.

Den positive udvikling afspejler sig også i virksomhedens bundlinje, hvor et overskud på 839.503 kroner kan noteres. Ifølge virksomheden selv skyldes succesen blandt andet en massiv investering i markedsføring både i Danmark og på internationale markeder sidste år.

Drikkene fra State Drinks, som bærer de kendte ansigter af Eriksen og Wozniacki, er kategoriseret som "funktionelle drikke".

I produkterne er koffein og vitaminer tilføjet.

Kombinationen af produkt og kendisfaktor har været med til at styrke brandets position på markedet.

På trods af de gode resultater hviler virksomheden ikke på laurbærrene. Ledelsen er allerede i gang med at udvikle nye produkter og udvide eksporten. Den strategiske satsning forventes at føre til en "stærk vækst" i 2024, hvilket yderligere vil konsolidere State Drinks' position i både det nationale og internationale marked.

Herunder kan du se et eksempel på en State reklame med Christian Eriksen på.

Anbefalet til dig