Godt nyt til danskerne: Coop sænker priserne på 40 produkter

Af: Thea Andersen

|

13/06/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Coop kommer med en glædelig nyhed til danskerne.

Lige nu læser andre også

Der er gode nyheder til danske forbrugere, der handler dagligvarer i Coop.

Fra i dag, tirsdag den 13. juni, vil det nemlig blive billigere at smide mejeriprodukter i indkøbskurven i Coops butikker landet over. Helt konkret er der tale om et prisfald på 40 mejeriprodukter, herunder mælk og smør.

Det skriver SE og HØR, der har været i kontakt med informationsdirektør i Coop Jens Juul Nielsen.

Prisfaldene skyldes, at Arla har sænket deres priser over for Coop.

- Vi er afhængige af, at indkøbspriserne falder. Og nu har Arla sænket sine priser overfor os, og derfor kan vi sænke dem nu, fortæller Jens Juul Nielsen til mediet.

Hvor store prisfald?

Da TV 2 tidligere på måneden spurgte Jens Juul Nielsen om, hvor store prisfald, der er tale om, svarede han:

- Det er meget svært at sige, for vi har ikke de præcise priser. Men jeg tror, det bliver noget mere mærkbart i de kommende uger (nu, red.). Altså op mod 10 procent prisfald på mælk og smør.

Derudover forventer han også, at der vil komme yderligere prisfald i løbet af året.

Anbefalet til dig