En front ligger over den sydlige del af Danmark og giver i løbet af dagen perioder med regn på de kanter.
I resten af landet holder det tørt og længst mod nord, og øst vil solen ovenikøbet titte frem ind i mellem.
Til gengæld bliver det blæsende i hele landet med jævn til hård vind fra øst.
I aften drejer vinden til nordøst, samtidig med den begynder at lægge sig og de følgende dage vil et højtryk nærme sig Danmark og sikre os rolige vindforhold, tørvejrsdage og gode chancer for solskin.
Sådan skriver DMI.
Det klare vejr i nattetimerne medfører kolde nætter, og temperaturen vil lokalt kunne falde til omkring frysepunktet.
Så hvis man skal tidligt afsted på cyklen, er det en god idé at huske handsker og hue de kommende morgener.
Solrigt vejr
Onsdag byder på skyer og byger på Bornholm, mens resten af landet kan forvente tørt vejr med perioder af lidt eller nogen sol.
Temperaturerne vil ligge mellem 10 og 13 grader, og vinden vil være let til frisk fra nordøst.
Ved Østersøen bliver det op til hård vind, der senere drejer mod nord. Om natten bliver det klart og køligt med temperaturer ned til 5-10 grader, og lokalt i Jylland vil det blive mellem 2 og 5 grader.
Torsdag fortsætter mønsteret med regn på Bornholm, mens resten af landet får tørt vejr med perioder af sol.
Temperaturen stiger til mellem 12 og 15 grader, og vinden aftager gradvist, dog med frisk vind ved Østersøen. Nattetemperaturen falder til mellem 2 og 8 grader, mens der er risiko for frost i Jylland.
Fredag starter med lokale tågebanker, men bliver efterfølgende præget af tørt og solrigt vejr.
Temperaturen vil igen ligge mellem 12 og 15 grader, og vinden bliver svag og skiftende. Nattemperaturen kan falde til frysepunktet i visse dele af landet.
Lørdag bringer også tørt vejr og perioder med sol til landet, mens søndagen ser ud til at blive mere skyet med mulighed for regn i Jylland.
Temperaturerne vil dog forblive stabile med dagtemperaturer mellem 12 og 15 grader og nattemperaturer omkring 10 grader.