Godt nyt til disse danskere: Nu er der penge på vej

Nyheder
Foto: Shutterstock
Nu er der penge på vej til en række danskere.

Lige nu læser andre også

Det er blevet markant dyrere at leve.

Priserne på stort set alt er steget, og det påvirker et hav af danske husstande, som nu kæmper for at få enderne til at hænge sammen økonomisk.

Dog ser det nu ud til, at en række danskere får en hjælpende hånd.

Har du en pensionsordning gennem Danica Pension, og arbejder du i en lille eller mellemstor virksomhed?

Så kan der være godt nyt til dig.

Selskabet, der er ejet af Danske Bank, indfører nemlig en ny prisstruktur, som i nogle tilfælde vil resultere i kontante tilskud til kunderne – men det er ikke alle, der vil få glæde af det.

Ifølge Børsen kan omkring 70.000 kunder i mindre og mellemstore virksomheder se frem til en ændret måde, hvorpå priserne bliver fastsat.

For nogle vil det betyde en økonomisk gevinst, mens andre må forvente at skulle betale mere i fremtiden.

Dog er der fra Danica Pensions side optimisme omkring den nye prisstruktur.

Den kommercielle direktør i Danica Pension, Dorte Bilsgaard, forsikrer om, at ændringerne i sidste ende bør være fordelagtige for langt størstedelen af de berørte kunder:

“Når jeg kigger på et gennemsnit af de 70.000 medarbejdere, der får en ny prismodel, så vil de samlet set ende i et plus. Der vil forhåbentligt være langt flere glade kunder end det modsatte,” siger hun til Børsen.

Vinder eller taber?

Med den nye struktur står Danica Pension overfor en justering, der deler kunderne op. Nogle kan forvente et økonomisk løft, mens andre må belave sig på lidt højere priser.

Om du vinder eller taber, afhænger af din specifikke pensionsaftale og din arbejdsgiver. Danica Pension er blandt landets største pensionsselskaber med omkring 750.000 kunder.

Anbefalet til dig