Godt nyt til ejere af benzin- og dieselbiler: Du vil mærke det, næste gang du tanker

Nyheder
Foto: Privat
Foto: Privat
Hvis du ejer en fossilbil, er der godt nyt til dig.

Lige nu læser andre også

Danske ejere af benzin- og dieselbiler kan endelig ånde lettet op.

De står nemlig over for en tiltrængt lettelse i deres brændstofbudgetter, da dieselpriserne er faldet til det laveste niveau i over et år.

Ifølge de seneste data fra Circle K kostede en liter diesel torsdag kun 11,99 kroner, mens benzinpriserne er faldet til 13,89 kroner per liter, hvilket er det laveste niveau siden januar.

De lavere priser står i stor kontrast til de høje niveauer, der blev set i 2022, men alligevel er de noget højere end det niveau, vi kendte fra før coronapandemien.

Sådan skriver B.T.

Søren Kristensen, der er cheføkonom hos Sydbank, påpeger, at prisen stadig ikke er lav, selvom det nok føles sådan lige nu:

"Det er blevet billigere lige nu, men det er ikke billigt," siger han.

Hvor stor er forskellen?

For eksempel koster en optankning på 60 liter diesel nu 719,40 kroner.

Til sammenligning ville den samme mængde brændstof have kostet 1.031,40 kroner i juni 2022, da priserne toppede med 17,19 kroner per liter, skriver B.T.

Prisfaldet er i høj grad påvirket af den globale økonomi, forklarer Søren Kristensen:

"Prisen presses nedad af en opbremsning i den globale økonomi, især i USA, hvor vi har set ret svage arbejdsmarkedstal," lyder det.

Svækkelsen af økonomien mindsker efterspørgslen på olie og presser dermed brændstofpriserne nedad. Alligevel er der også faktorer, der kan drive priserne op igen.

Geopolitisk uro, herunder konflikter i Ukraine og spændinger i Mellemøsten, kan meget vel komme til at lægge et pres på oliepriserne.

Alligevel er Søren Kristensen ved godt mod, når han kigger i krystalkuglen. Han tror nemlig ikke på, at vi er nået bunden endnu.

Anbefalet til dig