Godt nyt til tusindvis af danskere: Gavekort til mad eller underholdning på vej

15/01/2021

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock
Flere tusinde danskere kan glæde sig over et gavekort, som de nu kan bruge på mad, overnatninger eller oplevelser, når der åbnes op igen.

Mest læste i dag

Op mod 14.000 danskere kan nu se frem til at modtage et gavekort, som de kan bruge på enten madoplevelser, biograf eller teater.

Det er økonomiudvalget i Odense Kommune der netop har besluttet, at 14.000 ansatte i Odense Kommune nu skal have en håndsrækning i en svær tid. Derfor vil de alle få et gavekort på 200 kroner, som de kan bruge på enten restauranter, cafeer, hotelovernatninger, teaterbesøg eller en tur i biografen.

Gaven til de 14.000 ansatte svarer til 2.8 millioner kroner, som kommunen bruger fra deres kasse. Gavekortet er en tak for indsatsen hos de ansatte og samtidig en hjælp til byens oplevelsesvirksomheder, der har haft det svært under pandemien.

Har ydet en ekstra indsats under krisen

“Vi står i en helt særlig situation, hvor nogle af de virksomheder, der bidrager til en væsentlig del af det byliv, vi gerne vil have skal kendetegne Odense, er ekstremt sårbare. Derfor er vi i Økonomiudvalget optaget af, hvordan vi kan hjælpe dem og sikre de mange arbejdspladser, mens vi samtidig giver et kærkomment skulderklap til kommunens medarbejdere, der har ydet en fabelagtig indsats under krisen,” fortæller borgmester Peter Rahbæk Juel til Fyens.dk.

De 2.8 millioner kroner der er blevet brugt til at finansiere gavekortene kommer ikke ud af den blå luft.

En række ubesatte stillinger i administrationen sidste år betød, at der var færre udgifter end ventet. Det er nogle af disse penge, der nu bruges på gavekort til de 14.000 ansatte.

 

Anbefalet til dig