Google har nu fjernet 18 Android-apps, der har vist sig at være en stor trussel for dem, der har hentet en eller flere af disse apps ned.
De mange apps, der tilsammen er blevet hentet mere end 12 millioner gange, er camoufleret som legitime og personlige lånetjenester.
Det skriver The Mirror.
Disse apps er nu blevet fjernet, efter at sikkerhedseksperter hos ESET afslørede, at de 18 apps blev brugt til at udnytte brugerne.
Selvom disse apps tilsyneladende tilbød hurtig og nem adgang til lån, viste det sig at være en facade for en langt mere skadelig hensigt.
Disse apps stjal personlige og finansielle oplysninger, som derefter blev brugt til at forsøge hvidvaskning af penge.
ESET advarer om, at denne type angreb ikke kun er begrænset til officielle app-butikker, men at svindlere også bruger også uofficielle markedspladser til at sprede deres ondskabsfulde software globalt.
På trods af gentagne fjernelser fortsætter disse apps med at infiltrere Google Play-butikken, hvilket understreger de potentielle risici ved finansielle online-tjenester.
Selvom advarslen hovedsageligt vedrører folk uden for Europa og USA, understreger ESET, at brugere i disse regioner ikke bør ignorere truslen.
Sikkerhedseksperter anbefaler at benytte sig af officielle kilder og sikkerhedsapps for at opdage ondsindede apps fremover.
ESET understreger behovet for, at man som individ står for sin egen sikkerhed ved at validere pålideligheden af finansielle apps og tjenester.
De opfordrer brugere til at holde sig opdaterede på området.