Google Chrome introducerer kæmpe ændring: Med ét klik kan du få det til at ske

Nyheder
Foto: Shutterstock
Google Chrome har netop præsenteret en stor ændring.

Lige nu læser andre også

Det er ikke gået nogens næse forbi, at der er kommet fart på AI-toget, der lige nu buldrer afsted med 180 kilometer i timen, og google Chrome har introduceret en revolutionerende funktion, der kan forandre, hvordan vi interagerer med internettet.

Funktionen, der går under 'Help me Write', tilbyder brugerne en hidtil uset nem måde at integrere AI i skriveprocessen direkte gennem browseren.

Ved blot ét enkelt højreklik i ethvert tekstfelt på Chrome kan brugere nu få assistance fra kunstig intelligens til at formulere og forbedre deres skrivning.

Det skriver B.T. via Gizmodo.

Tiltaget er indtil nu blevet taget imod med entusiasme, og det forventes at have en "stor og permanent betydning for internettet."

En talsperson fra selskabet bag Chrome har udtalt, at formålet med 'Help me Write' er at gøre AI-teknologi lettere tilgængelig og anvendelig for den almindelige bruger, uden at man nødvendigvis behøver være ekspert:

"Vi tror faktisk, at det vil hjælpe folk til at skrive mere selvsikkert og i sidste ende forbedre kvaliteten af det indhold, som de lægger ud", lyder meldingen.

Det understreger Googles ambition om at gøre avancerede teknologier en integreret del af dagligdagen, så brugere lettere kan udtrykke sig klart og effektivt.

Den nye skriveassistent er en del af den seneste opdatering til Chrome, version M122, og er i første omgang kun tilgængelig på engelsk. 'Help me Write' er endnu ikke tilgængelig på mobile enheder.

I videoen herunder kan du se, hvordan skriveassistenten kan hjælpe dig.

Anbefalet til dig