Grædende Hilda Heick: "Han ved, hvordan han skal provokere mig"

Nyheder
Foto: ArteBooking
En af landets mest populære entertainere har ikke altid været lige så scenevant, som hun er i dag.

Lige nu læser andre også

I løbet af de seneste mange år er de fleste danskere kommet på fornavn med Hilda, Keld og deres datter Annette. Heick er et af landets mest genkendelige efternavne, der er kendt fra både hitlister, tv-programmer og meget andet. Selvom Danmark lige nu er underdrejet af coronavirus og der ikke er meget liv derude på scenerne, så får det ikke Keld og Hilda til at holde sig i ro, indtil de skal ud og spille igen.

Tværtimod.

Hilda har i år sagt ja til at medvirke i Vild med Dans. Det populære program har flere gange forsøgt at få den folkekære sangerinde til at spænde danseskoene og i år lykkedes det. Sæsonens to første programmer er blevet sendt. Her har Hilda danset med danser Michael Olesen, mens Keld og Annettet har kigget med fra tilskuerpladserne. Livet i rampelyset er dog ikke altid faldet Hilda lige så naturligt, som det gør nu. Det fortæller sangerinden i et nyt interview med ugebladet Hendes Verden

Keld måtte være skrap

Duoen fra dansktoppen fik nemlig en dramatisk start. Keld havde nemlig tidligt i sin karriere fået problemer med stemmen, derfor valgte han at gå solo. Det lykkedes ham dog at overtale Hilda til at optræde sammen med ham. Første spillejob hvor Hilda var med var i 1981. 1. februar skulle de to spille på Pejsegården i Brædstrup. Det var dog ikke gået de lokales næse forbi, og 700 spændte koncertgængere var dukket op. 

Det store fremmøde fik dog Hilda til at gå i baglås, fortæller sangerinden i interviewet. Hun havde troet, at der måske var 50 mennesker, der ville kigge forbi. Grædende sad hun i garderoben, indtil Keld mindede hende om, at de altså have skrevet under på en kontrakt, og så "gør man det, man er blevet bestilt til," som Hilda husker at sin ægtemand sagde. 

"Du kan tro, han kan være skrap, og han ved, hvordan han skal provokere mig," udtaler Hilda Heick til hendes verden. Den hårde medfart virkede dog. Hilda kom med op på scenen, og der befinder de begge sig fortsat den dag i dag. 

 

Anbefalet til dig