Greb fat i kvinde bagfra ved Bilka: "Jeg vil bare have dine penge"

30/01/2020

Christian Granhøj Skouboe

Politiet efterforsker sagen og efterlyser i den anledning vidner. Foto: Shutterstock
Da hun var på vej hjem med sine indkøbsposer greb en fremmed mand pludseligt fat i en kvinde.

Mest læste i dag

En 55-årig kvinde fra Slagelse var onsdag omkring klokken 15.25 på hjem fra Bilka med indkøb. På en sti ved Bilka blev hun antastet af en mand, som med accent sagde "Jeg vil bare have dine penge" og greb hende bagfra. Det fortæller Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi. 

Kvinden fik dog vristet sig løs, og herefter forsvandt gerningsmanden i retning mod Bilka med uforrettet sag. Politiet udtaler, at de efterforsker sagen som et røveriforsøg og hører gerne fra evt. vidner, der har set noget mistænkeligt. Derfor har de også udsendt et signalement af manden, der forhåbentligt kan føre til en pågribelse. 

Manden beskrives som:

  • Ca. 20 år gammel
  • Spinkel af bygning
  • Sort hår med skæg
  • Udenlandsk af udseende med et smalt ansigt
  • Iført mørkeblå/sort dunjakke, blå bukser og sorte kondisko med hvid sål.

Hvis du har set eller ved noget, der kan hjælpe politiet videre i deres efterforskning af røveriforsøget, så kontakt Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi på telefon 114.

 

 

Anbefalet til dig