Dansktopmusiker Bjørn Hansen fra bandet Bjørn & Okay har mildest talt været haft en hård tid.
Ifølge HER & NU startede det hele, da han trådte på en gren, som en læge måtte operere ud, fordi konen Gerda ikke kunne få det hele ud.
I forbindelse med operationen fik han dog også foretaget et hjertekardiogram.
"Han sagde til mig, at mit hjerte slog perfekt, og at hjerteklapperne var helt fine. Men jeg skulle sætte mig over i en stol og blive siddende, for 'du er en tikkende bombe," udtaler den 80-årige musiker til mediet.
"Hvis du får en blodprop nu, så ser vi dig ikke mere', sagde han til mig. Jeg var SÅ forkalket, og 10 minutter efter holdt der en ambulance, som kørte mig til Aalborg Sygehus."
Efterfølgende fik han at vide, at det enten var en åreforkalkning eller et dårligt hjerte, som truede Bjørn Hansens liv.
Han blev derfor opereret.
Men også her stødte man på problemer.
Efterfølgende dannede der sig nemlig også en blodprop efter indgrebet, som så skulle håndteres.
Heldigvis kan han bekræfte, at han nu er i bedring.
Bjørn Hansen er far til den anden kendte dansktopsanger Johnny Hansen fra bandet Kandis.
Han har tidligere forklaret, hvordan det nogle gange var svært at stå i skyggen af sin far og være 'lille Bjørn'.