Greta Thunberg tiltalt

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Klimaaktivist Greta Thunberg er flere gange havnet i problemer med politiet, og det er nu sket endnu engang.

Lige nu læser andre også

Den svenske klimaaktivist Greta Thunberg har flere gange bragt sig selv i problemer med ordensmagten. I de fleste tilfælde har det været forårsaget af, at hun har nægtet at fjerne sig fra demonstrationer.

Det er også dette, der har medført, at den i dag 20-årige kvinde nu er blevet tiltalt. Ifølge det svenske medie Sydsvenskan skyldes det, at hun under en klimaaktion i Malmø i juni nægtede at følge politiets anvisninger.

Det lyder, at hun blev bedt om at forlade stedet af politiet. Dette nægtede hun, hvorfor hun angiveligt måtte fjernes fra stedet.

Efterfølgende har Greta Thunberg selv meldt ud om hændelsen på sin Instagram-profil. Her skriver hun, at hun og en række andre demonstranter havde blokeret tankbiler, der forsøget at køre til havnen i Malmø.

"Vi valgte ikke at være passive tilskuere, men i stedet at fysisk blokere infrastrukturen, der transporterer fossile brændstoffer. Vi tager fremtiden tilbage," skriver hun i sit opslag ifølge Ekstra Bladet.

Ifølge Sydsvenskan blev hele forløbet filmet af politiet. Det lyder, at de i første omgang lod demonstranterne blive. Med tiden udviklede demonstrationen sig, og urolighederne blev derfor for store. Dette medførte, at politiet begyndte at sende demonstranterne væk fra stedet.

Flere af de fremmødte demonstranter valgte at adlyde politiets anvisninger, men ikke alle. Der var fire, der nægtede at fjerne sig fra stedet, hvorfor de måtte enten slæbes eller løftes væk fra stedet. En af dem var Greta Thunberg.

Som et resultat af dette, er hun nu blevet tiltalt ved Malmøs domstol. Det samme gør sig gældende for mindst en anden demonstrant, som også deltog på den pågældende dag.

Den svenske aktivist blev kendt i hele verden, da hun med slagordene 'Skolestrejke for klimaet' begyndte at strejke foran Riksdagen. Det gjorde hun fra den 20. august 2018 og frem. Hun strejkede alle skoledage frem til Rigdagsvalget i Sverige den 9. september.

Efterfølgende har hun strejket hver fredag med det mål at få Sverige til at opfylde Parisaftalen. Derudover har hun også deltaget i demonstrationer i blandt andet Bruxelles, Helsingfors og London.

Anbefalet til dig