Det er ikke første gang at Jensens Bøfhus får besøg af Fødevarestyrelsen, og det er bestemt heller ikke første (muligvis heller ikke sidste) gang, at restaurantkæden får en sur smiley.
Ifølge SE&HØR har Fødevarestyrelsen holdt ekstra godt øje med restauranten i Silkeborg, og det er med god grund.
Besøget endte i hvert fald med en sur smiley og en bøde på 10.000 kroner.
I kontrolrapporten står der 'isterningemaskine fremstår med sorte belægninger flere steder på indersiden af maskinen'.
Fordi Jensens Bøfhus nu har fået anmærkninger ved tre af fødevarestyrelsens fire besøg, så kan styrelsen 'tage skærpede sanktioner i brug over for restauranten'.
Og der er altså ikke er mange restaurantkæder i Danmark, der har opnået samme status som Jensens Bøfhus, som er en af de populære mest kæder herhjemme.
I marts kom det frem, at kæden har svært ved at tjene penge - og dermed også at kunne fremvise et regnskab med et overskud.
Ifølge Finans var/er Jensens Bøfhus på vej med et nyt årsregnskab, som desværre ligner de tre seneste år. Det vil sige, at der igen er tale om et regnskab med underskud.
Det er altså ikke "kun" bøder og sure smileyer restaurantkæden står overfor. Meget tyder jo også på, at der ikke er så mange penge i kassen.