Grim ulykke: Hilda Heick hastet på skadestuen

Nyheder
Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Dansktoplegenden var i et grimt uheld i hjemmet.

Lige nu læser andre også

Det var en noget forslået Hilda Heick, der sammen med ægtemanden og kollegaen Keld Heick fik en snak med Ekstra Bladet, da der onsdag aften var premiere på Wallmans-premieren i Cirkusbygningen.

De gule og blå mærker skyldes en glat tur i badet i parrets hjem i søndags.

- Jeg skvattede i badet. Der var ikke noget at holde i, så jeg gled og slog ryggen, fortæller Hilda Heick til mediet.

Da parret ikke ligefrem er i de yngre år længere, er helbredet en frygtfaktor for de to entertainere. Det var derfor også en panisk Keld der for ud til konen på uheldsstedet.

- Jeg hørte braget, og så hørte jeg hende skrige, så jeg spænede gennem huset. 'Hvad sker der, hvad sker der, hvad sker der.' Og så lå hun der fuldstændig uden at kunne røre sig, siger Keld.

Det første han undersøgte, var om hvorvidt hans 77-årige kone kunne mærke sine ben, hvilket heldigvis ikke var noget problem. Smerterne var dog så alvorlige at de unisont foreslog at køre på skadestuen.

- Jeg blev bange for, at der var noget, der var slået i stykker. Men det var der ikke. Jeg er jo en gammel, sej hest, praler den glade Hilda, der i samme omgang får ros af ægtemanden for at "have stærke knogler".

Der skulle dog en god gang smertestillende og endnu mere viljestyrke til, for den aldrende Hilda at kunne møde op til premieren i Cirkusbygningen. Men begejstringen for showet og talentet bag skulle ikke holde revy-veteranen fra en hyggelig aften med Keld ved sin side.

Anbefalet til dig