Grundet travlhed: 'Den store bagedyst'-dommer trækker sig

Nyheder
Foto: DR
Dommeren har travlt, og har været nødt til at prioritere sin tid

Lige nu læser andre også

Katrine Foged Thomsen, der især er kendt for sin tjans som dommer i det populære DR-program 'Den store bagedyst', har besluttet sig for at trække sig fra den daglige drift i virksomheden Granny's House.

Overfor Ekstra Bladet forklarer hendes mand, Rasmus Søndergaard Hansen, der er registreret som ejer af Granny's House, at det er travlhed, der har forårsaget, at Katrine Foged Thomsen har besluttet sig for at trække sig.

I en SMS til Ekstra Bladet skriver Rasmus Søndergaard Hansen, at hans hustru fortsat bruger en stigende del af sin tid på at optage til diverse tv-programmer. Derfor har hun ikke længere tid til at være involveret i den daglige drift af forretningen.

"Det er nu blevet så tidskrævende, og har været det i et stykke tid, at hun har fundet det bedst helt at slippe den lige så tidskrævende beslutningsproces det er at skulle være chef i en virksomhed af Grannys størrelse," skriver han i en SMS til Ekstra Bladet.

Det er ikke længe siden, at Granny's House sidst fik omtale i medierne. Det gjorde de nemlig i starten af august, men det var dog ikke en omtale, der var positiv, når man driver et konditori.

Tidligere måned blev det nemlig afsløret af Ekstra Bladet, at Granny's House havde modtaget en sur smiley samt en bøde på 10.000 kroner af Fødevarestyrelsen.

Derudover skrev SE og HØR tidligere på ugen, at Katrine Foged Thomsen og Rasmus Søndergaard Hansen har besluttet at flytte fra hinanden.

Den 43-årige Katrine Foged Thomsen overtog nemlig en lejlighed på 144 m2 den 1. august. Hendes mand er derimod blevet boende i deres hus i Søborg, som Katrine Foged Thomsen fortsat ejer sammen med manden.

Anbefalet til dig