Gustav fandt ikke kærligheden i TV 2-program: Men nu er der glædeligt nyt

Af: Thea Andersen

|

04/01/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Landmanden Gustav har fundet kærligheden.

Lige nu læser andre også

Gustav Alshauge ledte efter den eneste ene i ”Landmand søger kærlighed”, hvor han endte med at tage Jannie Grønne med på romantisk weekend. Efter programmet gik luften desværre lidt af ballonen.

Men nu er der glædeligt nyt fra den unge landmand.

"Jeg har fået en kæreste," fortæller Gustav Alshauge til SE og HØR.

Landmanden vil endnu ikke røbe, hvem den heldige kvinde er.

Det bliver der dog lavet om på til Reality Awards, som finder sted lørdag den 13. januar. Her får han nemlig selskab af sin nye kæreste, fortæller han til mediet.

Parret mødte hinanden gennem en forening, og de gjorde det officielt juleaften.

Slog rekord i 'Landmand søger kærlighed'

Der er helt sikkert mange kvinder, der ærgrer sig over, at han nu ikke længere er ledig på dating-markedet.

I hvert fald væltede han i breve i 'Landmand søger kærlighed'. Faktisk er han den landmand, der igennem alle sæsoner har fået flest breve. Mere specifikt fik han 140 breve, hvilket er 11 mere end den tidligere rekord, som blev slået i 2021.

"Det var meget overvældende. Det kom helt ærligt bag på mig, at det var så voldsomt. Mine nærmeste havde godt nok sagt, at jeg nok ville få mange, men jeg havde ikke fantasi til at tro, at det var så mange," fortalte han til TV 2.

Anbefalet til dig