Danskerne stiftede for første gang bekendtskab med Gustav, da han i 2008 stod i panelet i programmet Dagens mand.
Sidenhen har han deltaget i flere realityprogrammer og i dag har han sit eget firma, hvor han arbejder som personlig træner.
Han har også udgivet bogen 'Mit sande jeg'.
På de sociale medier har Gustav en stor følgerskare og her deler han ofte forskellige opslag med sine mange følgere.
På Instagram har han nu delt et opslag med et helt særligt budskab.
"Jeg håber virkelig, at du vil læse dette opslag, da det gjorde kæmpe indtryk på mulle og jeg," indleder Gustav og fortsætter:
"Vi havde ikke tænkt os at dele denne oplevelse, men efter en længere snak, er vi blevet enige om, at det er godt at komme ud med dette budskab."
Herefter fortæller han om den oplevelse, som har gjort stort indtryk på Gustav.
"Please hjælp"
"For en lille månedstid siden går vi en tur ved kanalen ved Bryggen. Og lige pludselig møder vi en meget påvirket ung pige på højst 15 år - helt alene. Hun var så sæt på at falde ned i vandet, så hvis mulle og jeg ikke havde grebet hende, så ville hun ville have været faldet ned i havnen og jeg ville slet ikke turde tænke på hvad der så ville ske," fortæller han og fortsætter:
"Jeg kunne mærke på hende, at hun var meget påvirket og det var rigtig svært at få kontakt med hende. Til sidst tog jeg hendes telefon og heldigvis var den åben og så fik jeg fat i hendes forældre og sagde til dem, at jeg ikke ville efterlade hende i denne tilstand inden hun blev hentet, da jeg ikke ville kunne bære tanken om, hvis hun faldt ned i vandet midt om natten."
Gustav håber på, at hans opslag vil være med til at sætte fokus på at påvirkede unge skal hjælpes i nattelivet.
"Hvor vil jeg hen med dette opslag? Det er, at næste gang du ser et påvirket, ungt menneske, der er alene så please hjælp vedkommende. Vi har allesammen været unge og dumme og har troet, at vi var udødelige. Jeg husker i hvert fald selv hvor åndssvagt jeg var den gang, jeg var teenager," skriver han og tilføjer til slut:
"Så lad være med at gå videre og tænk “Det er de selv skyld i. De kan bare lade være med at drikke sig fulde”. Tænk, hvis det var dit barn."
Foto: Instagram