Sundhedscoachen og "For lækker til Love"-stjernen Gustav Salinas har sammen med sin kæreste, Niels "Mulle" Goido, været udsat en dårlig oplevelse i sin mormors hjemland, Chile.
Det fortæller han i en række stories på det sociale medie Instagram.
"Vi har desværre haft en rigtig dårlig oplevelse hernede i Chile," indleder en Gustav i tårer, som fortsætter:
"Alle vores ting er blevet røvet [...] alt er mistet. Som i alt."
Politiet mener ifølge SE og HØR, at de to blev forfulgt af gerningsmændene.
Gustav og "Mulle" er taget til Chile, efter realitystjernen for nylig mistede sin mormor. Hun havde nemlig et sidste ønske om, at han fragtede en tot af hendes hår til Andesbjergene, skriver mediet.
Heldigvis har de det okay nu efter omstændighederne.