En skolefest på et gymnasie endte sidste år i tragedie, da en dengang 17-årig gymnasielev forgreb sig på en medstuderende. En domsmandsret ved retten i Lyngby har nu haft sagen gennem retsprocessen og fundet den nu 18-årige mand skyldig. Det skriver SN.
Manden er kendt skyldig efter straffelovens paragraf 216 og 225, der omhandler samleje og oralsex med en jævnaldrene, dog uden den nødvendige samtykke. Straffen for en voldtægt kan give op til otte års fængsel, men i dette tilfælde blev det kun til halvandet års fængsel.
Den tragiske episode skete sidste år i juni klokken to om natten, hvor begge unge havde deltaget ved en større privatfest. Voldtægten fandt sted i en indkørsel i Skodsborg, kun få hundrede meter fra selve festlokationen. Den 18-årige forklarede i retten at han i øjeblikket hvor voldtægten skete ikke havde været i tvivl om, at der var indgået samtykke, hvorimod pigen argumenterede, at hun var frosset i situationen og var stoppet med at besvare mandens tilnærmelser. Derudover havde hun flere gange forsøgt at sige fra over for både sex og oralsex i indkørslen.
Der var ikke bred enighed blandt dommerne i sagen ovenpå forklaringen, da den ene argumenterede for mandens forklaring om sin egen sikkerhed i samtykket, mens de to andre tog pigens side og argumenterede beviset for det manglende samtykke ved at påpege den vold og de trusler, der ligeledes var blevet fremsagt af manden under samlejet. Her skulle han efter vidneudsagn have revet hende i håret og lagt armen om hendes hals med ordene; “hvis du siger noget til nogen, så bliver du smadret.” Manden skulle også have givet hende en lussing efterfølgende.
Den tiltalte har efterfølgende valgt at anke dommen til frifindelse.