Gyser øjeblik: Deprimeret bjørn gik til angreb foran skrigende børn

Af: Naja Radik

|

24/08/2022

Foto: Privat
Foto: Privat
Dette er rædselsøjeblikket, hvor en cirkusbjørn gik til angreb på en træner.

Mest læste i dag

Det vilde dyr blev set gå amok i den russiske cirkusmanege og angribe manden.

Børn og forældre flygtede fra cirkusteltet i skræk.

Optagelserne begynde med, at den brune bjørn bliver tvunget til, at skubbe en trillebør, mens den går på bagbenene. 

Men bjørnen kastede sig pludselig over sin træner, slog ham ned og sprang oven på ham. 

Børn, der sidder få meter væk, uden beskyttende barriere vel at mærke, skriger, da en anden medarbejder fra cirkusset gentagne gange sparker bjørnen, da den angriber hans kollega. 

Da det ikke lykkedes at stoppe dyret, giver de den elektrisk stød. 

Publikum flygtede til den eneste udgang der var i det omrejsende cirkus telt.

Folk fra cirkusset sagde oprindeligt, at bjørnen var blevet forskrækket af blinkende lys blandt publikum. 

Men træneren sagde senere, at angrebet blev udløst af det deprimerede dyrs ledsmerter. 

Træneren der blev ramt af bjørnen, menes at være såret, men der blev ikke givet yderligere detaljer om hans tilstand til lokale medier, skriver The Sun.

En 27-årig mor, der filmede den foruroligende scene i byen Olonets, i det nordøstlige Rusland sagde: 

“Mine knæ ryster stadig.” 

“Jeg var chokeret over, at der ikke var noget hegn af hensyn til tilskuernes sikkerhed i betragtning af bjørnens størrelse.” 

En anden besøgende sagde: 

“Først troede alle, at det var en del af showet.” 

“Men da assistenten begyndt at sparke bjørnen startede panikken.”

“Folk rejste sig og løb mod udgangen.”

En efterforskning blev indledt af hændelsen, og bjørnen er blevet fjernet fra cirkusset. 

Omrejsende cirkusser med levende dyr er fortsat meget populære i Rusland, på trods af voksende kampagner for forbud eller begrænsninger af sådanne begivenheder.

Anbefalet til dig