Håb forude: Redder regeringen sommerens ferie til udlandet?

12/06/2020

Christian Granhøj Skouboe

En tur til fremmede kyster er alligevel ikke helt usandsynlig i år. Foto: Shutterstock
Nu åbnes der en mulighed for, at danskerne måske alligevel kan komme udenlands til sommer.

Mest læste i dag

I takt med foråret er skredet frem og coronasituationen har udviklet sig, er mange danskere formentlig kommet til tåls med tanken om, at en sommerferierejse til varmere himmelstrøg ikke er en mulighed i år. Nu åbnes døren dog en smule på klem for, at det muligvis kan lade sig gøre alligevel. 

Det erfarer dagbladet B.T., der har været i kontakt med Udenrigsministeriet, som viderebringer nyheden. 

Udover undtagelser for Tyskland, Island og Norgen, så begrænser Udenrigsministeriets egen rejsevejledning rejser til alle verdens lande foreløbigt indtil 31. august. Denne dato har hidtil været så godt som sat i sten, men nu tyder det på, at den dato kan blive fremrykket. 

"Jo før, jo bedre"

Det skriver Udenrigsministeriet i en mail, hvor en eller flere ansatte svarer på avisens spørgsmål. Ministeriet bekræfter, at regeringen arbejder med en fremrykning. Denne er dog helt forudsat af, at det kan gøres på en måde, så man fortsat har kontrol over virusudbruddet. 

»Regeringen arbejder på at finde en ny model for rejsevejledningerne, så danskerne kan rejse frit igen så hurtigt som muligt, og gerne inden den 31. august,« skriver Udenrigsministeriet.

Den holdning udtrykte udenrigsminister Jeppe Kofod sympati for, da han var i DR torsdag aften. Her udtalte ministeren: 

"Det kan sagtens være – jo før, jo bedre. Vi ser på modeller for, hvordan vi får danskerne trygt ud at rejse. Men det er også vigtigt, at vi ikke underminerer vores indsats mod coronavirus herhjemme." 

 

Anbefalet til dig