Nyheder24.dk
Forside Nyheder 1,5 meter langt ‘vedhæng’ skyllet i land på Bornholm: “Det...

1,5 meter langt ‘vedhæng’ skyllet i land på Bornholm: “Det er et meget overraskende fund”

1,5 meter langt ‘vedhæng’ skyllet i land på Bornholm: “Det er et meget overraskende fund”
Foto: Genrefoto YouTube / Google Street View

Først troede de, at de havde fundet en søslange.

Et par miljøpedeller på Bornholm blev helt sikkert forundret over det synes, der mødte dem i forgårs.

For selvom de er vant til at finde alt fra plastikaffald til skibsrester, når de renser strandene, så var det noget ganske mærkværdigt, de stødte på i går.

Da de var i færd med at rydde op ved stranden i Snogebæk, gjorde de et fund, som de nok aldrig glemmer. Her lå der – til deres store overraskelse – en lidt over halvanden meter lang penis i strandkanten.

Hurtigt blev der ringet til NaturBornholm for at få eksperthjælp til det usædvanlige fund.

Det skriver TV 2 Bornholm.

Kenneth Nielsen, der er naturvejleder på NaturBornholm, lægger ikke skjul på, at det er et meget overraskende fund:

“Det er et meget overraskende fund, der er kommet til os i går.”

Først troede man, at der var tale om en søslange, men nærmere undersøgelse viste, at det højest sandsynligt var det mandlige kønsorgan fra den hval, der i juli måned blev skyllet op på stranden ved Dueodde.

Men det stopper ikke her.

Det imponerende fund har dog ikke kun sin størrelse imod sig – det lugter også ret kraftigt.

Spørgsmålet er så, hvad man gør med en så stor og ildelugtende genstand. Svaret er simpelt. Den ryger i fryseren.

Det fortæller Kenneth Nielsen videre, og afslører at de senere vil vinde ud af, hvad der skal ske med den:

“Nu ryger den i fryseren, og så må vi finde ud af, hvad der skal ske med den. Og så skal vi have hvalforsker, Carl Kinze, ind over og så må vi se, hvad der sker”.

Ads by MGDK