Han er tiltalt for det brutale mord på Mia: Nu sætter han for første gang ord på sagen

Nyheder
Foto: Privat
Foto: Privat
Nu bryder han tavsheden.

Lige nu læser andre også

Mia-sagen chokerede hele Danmark, og nu skal sagen afgøres.

Den 29. juni forventes der at falde dom i sagen, og netop i retten har den 37-årige tiltalte netop brudt tavsheden, da han for første gang har udtalt sig i sagen.

Mia-sagen begyndte, da den unge sygeplejerskestuderende pludselig forsvandt efter en aften i Aalborgs natteliv den 6. februar sidste år. 

Hendes forsvinden skete tidligt om morgenen og efterlod et utal af spørgsmål. 

I en længere periode har der været stilhed i den tragiske sag om den 22-årige Mia Skadhauge Stevn, der blev dræbt i februar 2022. 

Men sidenhen har en masse informationer set dagens lys.

En 37-årig mand er blevet formelt tiltalt for drabet på den unge sygeplejerskestuderende, men det stopper ikke her. 

Ikke nok med at være tiltalt i den rædselsvækkende Mia-sag, så har tiltalte en forfærdelig fortid bag sig. 

Tilbage i 2010 satte manden sin ekskæreste og hendes mors liv på spil, da han havde klippet bremserørene over på ekskærestens bil. 

Manden er sigtet for usømmelig omgang med lig, voldtægt og drabet på Mia Skadhauge Stevn.

Han har tidligere gennem sin advokat forklaret, at han erkender sig skyldig i usømmelig omgang med lig, men han nægter sig skyldig i de resterende forhold.

Netop nu har han for første gang nogensinde selv udtalt sig i sagen, og forklarer hvorfor han tog ind til byen klokken halv tre om natten:

"Jeg ville bare se, om gaderne var så fulde. Om der var den euforiske stemning, som opslagene lagde op til", udtaler han i retten om nogle Facebook-opslag, han havde set.

Sådan skriver TV 2 i deres live-blog.

Han tilføjer yderligere, at han var overrasket over, at der ikke var mere i gang i byen, da han kørte rundt i Aalborg natten til lørdag 5. februar.

Derfor kørte han derind igen natten efter, den 6. februar - samme nat som Mia Skadhauge Stevn forsvandt.

Han afviser, at tilstedeværelsen i byen skyldes at han ville 'score damer':

"Jeg forsøgte heller ikke at score nogen. Jeg ville heller ikke score Mia", udtaler han.

Anbefalet til dig