Efter et liv præget af kriminalitet og fængselsophold har Christian Breum gjort op med sin fortid. Han er i dag familiefar og socialpædagog, men hans gæld fra sagsomkostninger truer med at spænde ben for det nye liv, han har kæmpet sig til. Med over 15 domme bag sig og en fortid i både rocker- og narkomiljøet har han pådraget sig en gæld på over 2,2 millioner kroner. En gæld, han kalder en “økonomisk fodlænke,” som han, trods afbetalinger, ikke kan slippe fri af.
Børnene blev motivationen
Breum fortæller, at det var synet af sine børn, der græd efter fængselsbesøgene, der gav ham motivationen til at lægge sit kriminelle liv bag sig. ”Jeg kunne ikke længere være den far, som mine børn besøgte bag tremmer,” fortæller han. Med støtte fra sit netværk kom han i arbejde og begyndte at betale af på sin gæld, for at vise sine børn, hvordan man lever som en lovlydig borger. Men Breum oplever, at hans kamp mod gælden står i vejen for et almindeligt familieliv. Hver måned må han aflevere otte procent af sin løn til gældsstyrelsen, men da renterne overstiger afdragene, ser han gælden vokse måned for måned.
”Når jeg vælger at gøre det rigtige og bidrage til samfundet, bliver min familie og jeg økonomisk straffet,” siger han og uddyber, hvordan gælden påvirker hverdagen: ”Min yngste datter har aldrig været ude at flyve. Vi har to indtægter hos os, så det burde kunne lade sig gøre, men min store gæld er i vejen.”
Et system, der straffer dem, der vælger at gøre det rigtige
Breum står langt fra alene i situationen. Ifølge kriminolog og lektor Annette Olesen fra Aalborg Universitet er han et klart eksempel på et problem i det danske retssystem, hvor tidligere kriminelle straffes økonomisk, selv efter de har afsonet deres straf. Olesen forklarer, at gæld fra sagsomkostninger skaber en barriere for resocialisering og kan få tidligere dømte til at genoptage kriminalitet, blot for at kunne betale deres gæld.
”Gæld fra sagsomkostninger rammer netop dem, der prøver at holde sig ude af kriminalitet,” påpeger hun og henviser til, at over en tredjedel af tidligere indsatte ender tilbage i fængsel inden for to år. Hun mener, at gældssystemet forhindrer dem i at opbygge et liv uden kriminalitet og faktisk presser nogle tilbage i den kriminelle verden.
En økonomisk fælde
Med sine mange erfaringer fra både kriminalitet og resocialisering påpeger Breum selv, at det paradoksalt nok kan betale sig bedre at gå på kontanthjælp end at arbejde. ”Hvis jeg gik på kontanthjælp, ville gældsstyrelsen kun trække to procent, så jeg ville faktisk have mere økonomisk råderum,” siger han og tilføjer, at det ofte kan friste tidligere kriminelle til at arbejde sort ved siden af.
Selvom Breum nu arbejder som socialpædagog, hvor han hjælper andre tidligere kriminelle, ser han sin egen gæld som en livstidsdom. ”Jeg har afsonet min straf, men står alligevel tilbage med en økonomisk livstidsdom,” siger han. Breum foreslår, at gæld fra sagsomkostninger kunne slettes for tidligere kriminelle, der holder sig ude af kriminalitet og arbejder i fem år, som en incitament til at leve et lovlydigt liv.
Et samfundsmæssigt dilemma
Breum spørger, om samfundet virkelig kan tillade sig at opretholde en økonomisk fælde for tidligere dømte, som prøver at gøre det rigtige. ”Jeg klager ikke over mine handlinger, men med renter på 7,5 procent bliver det umuligt at slippe gælden,” afslutter han.
Med dette oplæg lægger Breum op til debat om, hvorvidt samfundet straffer de tidligere dømte unødigt hårdt og dermed skaber en unødig risiko for tilbagefald i kriminalitet. Det danske retssystem står overfor en udfordring i at balancere retfærdighed for ofrene og muligheder for dem, der ønsker at få en ny start.
Sådan skriver TV 2.