Hannah anklaget for mord efter at have kørt mand over: Ville redde sin killing

Af: Ida Hansson

|

30/09/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hannah Esser er blevet anklaget for mord, efter at hun angiveligt kørte en mand over.

Lige nu læser andre også

En kvinde har angiveligt kørt en mand ned med vilje, da hun troede, at han forsøgte at dræbe hendes kat.

20-årige Hannah Esser står nu over for mordsanklager, efter at Luis Anthony Victor, døde som følge af sine kvæstelser efter hændelsen søndag (25. september).

Ifølge embedsmænd forlod den 20-årige sit køretøj og råbte til manden, da hun anklagede ham for at forsøge at køre katten over. Det skriver Daily Star.

Myndighederne siger, at manden forsøgte at tale med Hannah Esser, men hun gik i stedet ind i sin bil igen, lavede vending og kørte i retning af manden.

Anklagere ved Orange County District Attorney's Office har hævdet, at Hannah Esser bevidst accelererede mod manden med en enorm kraft.

Manden landede på bilens kølerhjelm, og kroppen væltede flere gange, før han landede på fortovet, hvor han ifølge myndighederne blev erklæret død.

Hannah Esser risikerer potentielt 25 års fængsel, hvis hun bliver dømt.

Kontroversen omkring katte over hele kloden stopper ikke der, da en tre-årig perserkat blev fundet bundet og brutalt myrdet i sidste måned.

Katten Bella var forsvundet under en familiefest i Ballynoe, nær Castlelyons, Irland, og blev på grusomt vis fundet hængende fra en metalstang 10 kilometer fra sit hjem.

"Jeg gik ned for at identificere hendes krop, og jeg vil for altid stå tilbage med det billede, jeg vil aldrig få det ud af mit hoved", sagde Bellas ejer, Finola O'Callaghan.

Anbefalet til dig